torsdag den 26. januar 2012

Livet går stærkt, og pludselig er der gået en uges tid eller mere. Har haft travlt, men sådan går det jo, når man gerne vil have det hele færdig med det samme ;-)

Siden sidst har jeg fået malet alle dørene, gjort Thomas værelse næsten færdigt, ommøbleret lidt hos Martin, fået reolen gjort færdig, været i Ikea med skønne Kate, og i dag haft besøg af min dejlige far, som har sat hylder og lamper op :-)

Først billeder af mit reol projekt, er selv tilfreds med resultatet, og så bliver det jo ikke bedre :-)
I mandags var jeg som sagt i Ikea, primært for at købe en sovesofa og hygge med Kate, sekundært for at finde de småting der bare liiiiiige gør det hele lidt mere hyggeligt. Mandag sidst på eftermiddagen fik vi så samlet sofaen.....ja, selvom det var mig der samlede, hyggede både Xenia og Martin sig med kasserne....og kasser var der nok af. Både store.....og så de små som man kan putte en Xenia ind i :-) Billedet hvor Martin holder en kasse, er indholdet en lillesøster ;-) Og på det midterste afprøver Xenia sovemulighederne, og de ser jo umiddelbart gode ud :-)
Og i dag kom far som sagt forbi med den store værktøjs-case, for at hænge lamper og hylder op, så herunder følger et par billeder af min nu så-godt-som færdige stue. Mangler lige at sy betræk til mine nye sofapuder, men det må være mit projekt for i morgen....og så skal jeg engang ved lejlighed også have kreeret nogle foldegardiner. Men kommer tid kommer råd.........
Og projekt at-hænge-lamper-op førte også farmand ind til Frk. Xenia, som nu har fået fine lyserøde blomster på væggen :-) I morgen må vi så have et par plakater op også.
Som nævnt har jeg også været forbi drengenes værelser, men har ikke lige fået taget billeder, så det må vente til i morgen. Billeder bliver bare bedre i dagslys :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar