Oprydning i det der næsten ikke kan ryddes op i......

 Lørdag brugte jeg det meste af eftermiddagen på at få styr på mit "hobbyrum". Den slags tager jo som bekendt tid, så det blev da søndag inden jeg blev færdig ;-) Xenia skulle over middag ud til bedste-veninden og lege, og hendes fravær udnyttede jeg til at få syet et nyt betræk til strygebrædtet. Det gamle var grimt og temmelig mørt ( jeg fik fint mønster på alt mit strygetøj fra jern-skellettet nedenunder ;-)) så jeg fandt min gamle yndlings-dug frem og noget pladevat, så nu kan jeg igen stryge glat :-)

 Fik også beklædt nogle tidskrift-dimser, så nu er der styr på diverse udklip

 Og så har jeg været igennem samtlige kasser, og sorteret og smidt ud, så nu er der styr på alt ;-) Glæder mig helt til min fridag på onsdag - nu er der nemlig overblik til at kunne kreere noget :-)

Haunstrup - tur retur i regnvejr :-)

Lørdag var så dagen hvor vi havde en date med Kate og Oliver i Haunstrup, at det så startede skidt ud med lidt små-regn tog vi med oprejst pande ;-)

Først en tur hen til aberne, de havde allerede taget opstilling til fotografering ;-)

Herefter hen til søløverne for at se deres show.....se hvor fint pigerne "kysser" hinanden :-)

Herefter var det slangens tur........drengene blev helt grebet af stemningen, da vi alle fik lov at bære den 85 kilos dødvægt slange på 5 meter!!! Så vi blev til hele fortællingen og ved nu alt om hvordan skole-kridt laves og hvordan en slange er eminent dygtig til affalds-sortering :-)

Slangetæmmerne fra Ikast ;-)

Mon ikke Thomas fik det smil tørret af, da han fandt ud af at det var ham der bar røvhullet på venstre skulder ;-)

Xenia skulle selvfølgelig prøve heste....både den ægte vare......

samt karussel-modellen ;-)

Her er flokken af vinkere til Xenias kaussel-tur ;-)

Trods vejret er smilet dog på sin plads, for vi havde skam en fin dag trods vejret.......vi besluttede dog at gemme isen til en dag med lidt mere varme ;-)

Status - 1 år der gik.....

Ja, nu er det jo normalt omkring årsskiftet man laver status over sit liv, men eftersom det i går var præcist et år siden at min eksmand flyttede, har jeg valgt at gøre det nu.

For præcist et år siden var jeg forvirret, ked af det, og anede ikke hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg havde dagen før smidt min mand ud, da jeg opdagede at han ikke var helt den han udgav sig for at være. Først var det egentlig tænkt som en tænke-pause, men det skulle vise sig at blive endeligt.

De første par måneder gik på bedste beskub, jeg skulle finde ud af at få det hele til at hænge sammen - både økonomisk og arbejdsmæssigt (havde meget børne-uvenlige arbejdstider dengang), samt samle op på 3 børn og mig selv på en gang. Alle der har stået i det ved at det kan være en udfordring af de store.

Samtidig skulle vi forsøge at få samvær op at køre for Xenia, og vi lavede en aftale der gik på at han kom her og besøgte hende - både for at spare penge, og fordi han boede hos sin mor. Til at begynde med var der ikke meget system i det, og den slags kan jeg ikke så godt leve med, så da jeg fik nyt arbejde i februar, lavede vi en ny aftale der gik på at han kom her hver 3. weekend når jeg var på arbejde.

Det gik egentligt fint det næste stykke tid. Xenia var selvfølgelig mærket af situationen og prøvede grænser af, men i det store og hele klarede vi det fint :-)

Så nåede vi til maj måned - mere præcist den 1. weekend i maj, hvor jeg meddelte ham at han måtte aflevere min computer tilbage (vi havde lavet en afdragsordning, som han havde meget svært ved at overholde). Jeg fik den og vi kørte ham til toget - mig i forventning om at han ville komme 3 uger senere - hvad han tænkte kan jeg kun gisne om.

Da vi så kommer hjem opdager jeg at han har givet mig den forkerte log-in kode, og både skriver og ringer til ham, men får intet svar. Så da vi kørte ham til toget var det sidste gang Xenia så og talte med sin far :-( Jeg får så en god ven til at bryde koden, så jeg igen kan bruge computeren. Og da jeg kommer ind i den får jeg et kæmpe chock. For nok var jeg i tvivl om hvem han egentlig var, men det viste sig at han havde kørt et dobbeltliv de ca. 2 sidste år af vores samliv, med både elskerinder og koner over nettet. Der var faktisk overhovedet ikke noget at være i tvivl om, der var både breve, billeder mm., så beviser manglede jeg ikke. Jeg sendte ham så et brev hvor jeg i et ikke særlig pænt tonefald informerede ham om, at samvær med Xenia fremover foregik hos ham selv, at han selv skulle hente hende, og så ville jeg afhente hende hos ham. Samtidig fortalte jeg ham også, at jeg selvfølgelig aldrig ville lade Xenia vide hvordan jeg så på ham. Og det har jeg indtil videre overholdt, og hun får ikke noget at vide før hun bliver stor nok til at forstå det, og så må hun selv vælge om hun vil kontakte ham.

Siden da, har der været totalt tavshed fra ham. Jeg har sendt ham en sms for at få hans adresse, så jeg kunne sende ham den nye samværsplan - intet svar. Xenia har prøvet at ringe til ham - telefonen/nummeret var lukket. Sidst har jeg sendt ham samværsplanen på mail - intet svar.

Så vi kan åbenbart se frem til et liv uden far. Xenia har de sidste par måneder været meget frustreret. Ikke sådan at det præger hende i dagligdagen, men omkring sengetid har vi store problemer. Og hun er meget bange for at jeg skal forsvinde, hun er meget mor-glad, og vil helst ikke passes af nogen andre. Heldigvis er hun 4 år, så man kan snakke med hende om mange ting, så langt det meste løser vi, men at få hende til at sove i egen seng er håbløst føler jeg, så jeg har kapituleret, og indtil hun bliver tryg ved livet igen, sover hun hos mig :-) Hun vil heller ikke vinke selv i børnehaven - igen har jeg kapituleret, og lader hende styre det indtil hun føler sig tryg nok, til at sige farvel til mor alene. Heldigvis kommer hun som den første, så den voksne har altid god tid til at vinke med hende.

Men hvor jeg dog føler med det barn. Hvor må det bare være et hårdt slag i ansigtet at blive valgt fra af sin far, tror virkelig det må være noget af det værste man følelsesmæssigt kan gøre ved sit barn. Heldigvis har vi en hel fantastisk familie og mange gode venner, som bare har været der, og har stillet op for os når vi havde brug for hjælp til lidt af hvert.

TAK til jer, i ved selv hvem i er :-)

Men tilbage til status - vi har det godt :-) Drengene har heldigvis taget det pænt og uden den store sorg, og er bare de bedste drenge i verden!!! De hjælper mor med mange ting, og er fantastiske hjælpere når mor trænger til en pause fra Xenia......og Xenia elsker den opmærksomhed, som kun dejlige brødre kan give :-)

Så vi klarer den - heldigvis kan det ikke blive værre på den front, han er væk og det må vi så lære at leve med - og det skal vi nok med tiden :-)

Endnu en teenager i huset....

Denne gang var det Martin der blev hele 13 år. Svært at forstå hvordan mors lille dreng pludselig blev så gammel, og hvorfor SKAL de dersens drenge absolut vokse mig over hovedet inden de flytter hjemmefra??? Det kan da vente til de bliver voksne altså!!! ;-) Nå, men han havde vist en okay dag. Mor var på arbejde, så det var først da jeg kom hjem at der skete andet end det der skete på internettet ;-) Men da jeg kom hjem, var det tid til at tage på fiskehandel, for at få fisk i det akvarie som han fik (godt nok en uges tid før, men det skal jo stå en uge inden der kommer fisk i ;-)) Og onsdag havde vi så inviteret mormor & morfar, Kate & Oliver og Laila & Ole forbi til en kage og en kop kaffe. Teenageren er ikke vild med at blive fotograferet, så vi nøjes med kagerne ;-)

 Martin har altid været en sucker for hindbærsnitter, så det skulle selvfølgelig på bordet.....denne gang forklædt som rundeller ;-)

 Og her mit forsøg på at lave en roulade med flag på......de blev godt nok temmelig udsplattede da de blev bagt, men meningen var god nok ;-)

 Vejret var jo fantastisk.....både på dagen, men så sandelig også i går, så vi kunne heldigvis sidde på terassen.

 Flag skal der til ;-)

 Oreo kiks i stor format........

 samt de udsplattede flag.....det gik heldigvis ikke ud over smagen. Fyldet var flødeskum, med banan og flødebolle.

 Her det nye akvarie....

 som indeholder 12 guppy'er og en enkelt sugemalle, der lyder navnet Moto Moto (eller det gør den vel egentlig ikke, for den kommer ikke når vi kalder ;-)) Guppy'en til højre i billedet, med den sorte hale, hedder Birthe og er opkaldt efter en af Martins faddere.....hun er for nice som han siger......større kærligheds-erklæring får Birthe næppe fra den kant ;-)

Hvad skete der lige der???

 4 ugers ferie, forsvundet ud i den blå luft!!! Det gik pænt stærkt må jeg sige. Nå, men vi er vendt tilbage til dagligdagen og det er også dejligt. Xenia nyder at være i børnehaven igen, sammen med vennerne, og jeg nyder at få voksen-snak i ørerne igen ;-) Ferien gik med afslapning på højeste plan, kombineret med udflugter og besøg hos venner og familie. Kreativiteten har stået lidt stille, men har da fået produceret en masse tebreve-kort, og mit projekt patchwork-tæppe skrider frem :-)

 Mandag, da vi kom hjem efter første dag ude i virkligheden, skulle vi bage kager. Xenia er mester i udrulningens kunst og også i sjove "jeg stiller mig an" udtryk ;-)

 Og det resulterede i disse fine smiley-kager :-)

 Og når man vågner halvt op fra en drøm, og bare mangler sin tomat.....ja så må man jo have den og sove med ;-)